Nina og Kevin, blev gift den 20. juli 2024 i Danmark
“...Tak igen, Andrea, fordi du planlagde vores bryllup sammen med os. Trods det kaos, der var før brylluppet og det kaos der var efter (i mit hoved i hvert fald), så mindes jeg selve bryllupsdagen som om et endeligt ventet helle der blev til virkelighed – en vidunderlig afkobling fra alt det der kom før og fantastisk dag at mindes tilbage på til alt det der kommer efter. Det er sådan en skam at der kun er 24 i døgnet på en bryllupsdag af alle dage.
Og tak for al den opbakning og støtte du gav mig i planlægningsprocessen. Det er kun mig, der ved, hvor meget du har hjulpet, fordi det kun er mig, der fuldt ud stod med ansvaret for brylluppet. Og jeg ved, der var meget at se til på dagen og jeg bliver mere benovet for hver dag der går, over, hvor konfliktløst du holdte brylluppet uden at miste kontakten til roen og menneskeligheden!! ❤️ Der var så mange ting der kunne ha’ gået galt, og der var en masse brande du slukkede så effektivt og roligt (jeg tænker, for eksempel, på violinisten som fik en finger skåret af… det var alligevel en ret vild ulykke!). Men altså, alt i alt, rigtigt, oprigtigt tak“
Alle billeder på denne side er taget af fotograf Mathilde Maria @mathildemaria.dk